Historien bag Dansk Montage Supply

Hünnebeck elementstøtter eller skråspindler, som de også kaldes samt Protecto sikkerhedsmateriel blev indtil starten af 2012 udlejet og forhandlet af amerikanske Harsco Infrastructures danske selskab.

Harsco Infrastructures havde som alle andre i byggebranchen mærket tilbagegangen forårsaget af den verdensomspændende finanskrise, og valgte blandt andet at tilpasse koncernen ved at nedlægge afdelinger 7 lande, heriblandt Skandinavien.

Kraftige reaktioner fra de danske kunder over meddelelsen om at Hünnebeck elementstøtter, skråspindler og Protecto sikkerhedsmateriel ville forsvinde fra det danske marked sammenholdt med en henvendelse fra Harsco til deres gode samarbejdspartnere gav inspiration til at lave en case, der over et par døgn udmøntede sig i en forretningsplan med tilhørende budget, som viste at der var mulighed for en fornuftig forretning.

Medio april resulterede forhandlingerne med Harsco Infrastructures sig i købet af den del af danske Harsco, der havde arbejdet med elementstøtter, skråspindler og Protecto sikkerhedsmateriel og på rekordtid blev Dansk Montage Supply A/S etableret.

En direktør skulle findes, og hvad var mere nærliggende end at ansætte en af de mest kompetente medarbejdere indenfor området elementstøtter, skråspindler og sikkerhedsmateriel, nemlig Pia Søgaard Nielsen med mere end 10 års erfaring indenfor netop dette område. Pia var med helt fra starten og har dermed også hjulpet med opbygning af selskabet sideløbende med forhandlingerne med sælger.

I løbet af ganske kort tid var lejemålet i Sdr. Onsild, lige op af E45, Nordjydske motorvej ved afkørsel 36 en kendsgerning og flytningen af mere end 15.000 Hünnebeck elementstøtter, skråspindler, tilbehør og reservedele til disse samt Protecto sikkerhedsmateriel bestående af sikkerhedsstolper, boltefødder, forskallingsbeslag med mere påbegyndtes. Flytningen blev faktisk tilendebragt i juni måned, og Dansk Montage Supply råder nu over landets stærkeste produktprogram indenfor elementstøtter og skråspindler.

Til at håndtere den omfangsrige logistik har Pia valgt at tage Lester Timmermann med fra Harsco. Lester har ligesom Pia mere end 10 års erfaring med netop disse produkter og kender vigtigheden af en effektiv intern logistik og ikke mindst at produkterne skal være top serviceret med opsmøring, sammenskruning, pakning, så kunderne får den mest optimale montage på pladsen.

Denne høje kvalitet kombineret med stor fokus på levering og afhentning til aftalt tid supplerer produkternes klare fordele til en optimal løsning for kunderne.

Produkterne fremhæver sig ved et patenteret kliksystem, der giver en hurtigere og mere sikker montage på pladsen. Hertil kommer fordelen ved skjulte spindler, så snavs og beton ikke hæmmer eller forhindre brugen af skråspindlerne. Endelig og ikke mindst gør markedets laveste vægt elementstøtterne ergonomisk optimale.

Kunderne er primært landets entreprenører og tæller blandt mange Spæncom, MT Højgaard, A. Enggaard, Multimontage og Jorton, Confac, BC Byg og Byggebjerg Beton. Herudover samarbejdes med virksomheder indenfor materieludlejning.

Allerede efter få måneder er Dansk Montage Supply A/S blevet bekræftet i at beslutningen var den rigtige, idet kunderne har taget godt imod selskabet, og udlejningen udvikler sig planmæssigt.
For at lette kunderne i hverdagen, er det besluttet at udover det nuværende udlejningsprogram suppleres i løbet af de nærmeste måneder med opklodsning og befæstelse, der meget ofte bruges sammen med elementstøtterne.


 

 

Følg os på:

 

Dynamic-it leverandør af webshop
Kvalitetsprodukter fra:

Hünnebeck logo

Dansk Montage Supply
Søagervej 1, Sdr. Onsild
9500 Hobro
40 56 75 36
post@dmsupply.dk